Laser, CNC og andre maskinerPrototyper og produktidéer

Hvad koster industrielt 3D-print? Prisguide, prisdrivere og eksempler 2026

Kort overblik: Hvad koster industrielt 3D-print i Danmark?

Industrielt 3D-print i Danmark starter typisk i de lave hundredekroner for simple plastemner og kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner for metal, stramme tolerancer og omfattende efterbehandling. Den endelige pris afhænger især af teknologi, materiale, geometri, batchstørrelse, kvalitetskrav og leveringstid.

Når vi taler om industrielt 3D-print, mener vi professionelle printjobs på industrielle maskiner, hvor der tages hensyn til tolerancer, gentagelighed, dokumentation og ofte serieproduktion. Det er noget andet end hobbyprint på en lille FDM-printer i kælderen.

Alle priseksempler her er vejledende intervaller, der afspejler typiske danske forhold i 2026. For konkrete tilbud skal du altid have vurderet din 3D-fil, krav og batchstørrelse.

Hvad koster industrielt 3D-print? (prisintervaller pr. teknologi)

Industrielle 3D-printjobs ligger typisk fra ca. 80 kr. for små, simple plastemner til 1.500 kr. og opefter for metaldele. I midten finder du funktionelle plastdele (f.eks. SLS PA12) fra ca. 350 kr. Prisen stiger, når emnet bliver større, mere komplekst, kræver snævre tolerancer eller efterbehandling.

Her er et samlet prisbillede på tværs af de mest brugte industrielle teknologier. Alle prisniveauer er omtrentlige og angivet pr. emne ved små serier (1 – 10 stk.).

Teknologi Typiske materialer Ca. prisniveau pr. emne* Typisk brug Hvad trækker prisen op?
FDM (industriel) PLA, PETG, ABS, PC, PLA-CF m.fl. Ca. 80 – 800 kr. Prototyper, fixturer, enkle funktionelle dele Stor volumen, højtemperatur- og kompositmaterialer, meget support, efterbearbejdning
SLA / MSLA (resin) Standard, tough, high-temp, dental/engineering-resin Ca. 150 – 1.200 kr. Meget fine detaljer, små komplekse emner, visuelle prototyper Stor byggehøjde, avanceret resin, krav til polering/maling
SLS PA12, PA11, glas- og kulfiberfyldte pulvere Ca. 350 – 2.000 kr. Funktionelle plastdele, beslag, husninger, små serier Større emner, høj fyldgrad, efterbehandling (farve, glitning), stramme tolerancer
MJF PA12 m.fl. Ca. 350 – 2.000 kr. Serieproduktion i plast, mekaniske komponenter Tykkere vægge, større emner, farveprint, efterbearbejdning
Metalprint (f.eks. DMLS) Rustfrit stål, værktøjsstål, titanium, alu m.fl. Fra ca. 1.500 kr. til 10.000+ kr. Værktøjsindsatser, specialbeslag, letvægtsstrukturer, højtemperaturdele Stor masse, mange supports, varmebehandling, bearbejdning, dokumentation
Ædle metaller Sølv, guldlegeringer m.m. Ca. 250 – 5.000+ kr. Smykker, små præcisionskomponenter Materialeværdi, polering, overfladefinish, små tolerancer

*Intervaller er typisk ekskl. moms. Den lave ende er små, simple emner uden tung efterbehandling. Den høje ende er større eller mere komplekse dele med krav til tolerancer, dokumentation og finish.

Konkrete priseksempler

For at sætte tallene lidt i perspektiv:

  • Et lille, simpelt FDM-prototypeemne i PLA kan typisk ligge omkring 80 – 200 kr., hvis det ikke kræver efterarbejde.
  • Et funktionelt plastemne i SLS PA12 starter ofte omkring 350 kr. og stiger med størrelse og tolerancer.
  • Et tandhjul i rustfrit stål kan som grovt niveau koste omkring 400 kr. inkl. moms i små mængder.
  • En stor miniaturebil i plast kan lande omkring 600 – 700 kr. inkl. moms, afhængigt af størrelse og finish.
  • Et halskædevedhæng i ædelt metal kan ligge omkring 250 kr. inkl. moms for en relativt lille og enkel geometri.

Her taler vi om enkeltstyk eller meget små serier. Ved større batch (f.eks. 50 – 200 stk.) falder stykprisen typisk markant, især for teknologier som SLS, MJF og metalprint, hvor opsætning, procesovervågning og kvalitetssikring er store poster.

Vil du dykke dybere i, hvordan teknologivalg, tolerancer og use cases hænger sammen med pris, kan du se vores overblik over industrielle 3D-print teknologier og materialer.

Hvad driver prisen på industrielt 3D-print?

De tre største prisdrivere er næsten altid materiale, geometri (størrelse/volumen/kompleksitet) og efterbehandling. Derefter kommer tolerancer, batchstørrelse, dokumentation/sporbarhed og leveringstid. Jo mere komplekst emnet er, og jo mere færdigt det skal leveres, desto højere bliver prisen.

Når vi regner pris på et industrielt printjob, blander vi i praksis en række faste og variable omkostninger. Her er de vigtigste prisdrivere, rangeret efter hvor ofte de flytter beløbet mest.

1. Materiale og procesvalg

  • Materialepris: En standard-PLA til hobbybrug kan koste ca. 0,14 – 0,20 kr. pr. gram, mens tekniske plasttyper, pulver til SLS/MJF eller resin kan ligge betydeligt højere. Metalpulver og ædle metaller er naturligvis i en helt anden liga.
  • Procesøkonomi: FDM er typisk billigst pr. volumen, mens SLS/MJF har bedre serieøkonomi ved komplekse plastdele. Metalprint har dyre maskiner, højt energiforbrug og mere efterbehandling, så startpriserne er højere.
  • Specialmaterialer: Højtemperaturplast (som PEEK eller PC) og kulfiberforstærkede materialer slider mere på maskinen og kræver bedre udstyr. Det afspejles i prisen.

Som tommelfingerregel: vælg det simplest mulige materiale, der stadig løser opgaven. En del, der egentlig kunne være PLA eller PETG, men printes i dyrt high-temp materiale, koster unødigt meget.

2. Geometri, volumen og supportbehov

  • Printvolumen: Jo mere materiale der skal printes, desto mere betaler du. Det gælder både fast kerne og tykke vægge.
  • Printtid: Maskintid koster. Mange modeller regner med en intern maskintimepris (f.eks. 10 kr. pr. time i rene maskinomkostninger, men langt mere, når hele setup og afskrivning medregnes).
  • Supports og spild (purge): Overhæng, små detaljer og dårligt orienterede dele kræver flere supports. Det øger materialeforbrug, printtid og efterbehandling, og dermed prisen.

En kompakt, velorienteret del uden unødige overhæng er markant billigere at printe end et hulrumspakket, svævende design med mange udkragninger. Her kan du ofte hente mere på prisen end ved at diskutere timepris.

3. Efterbehandling og montage

  • Simpel efterbehandling: Afbræk af supports, let slibning og rens er ofte en mindre post ved simple emner.
  • Avanceret post-processing: Slibning til lav overfladeruhed, maling, farvning, polering, gevindskæring, indsatsmontering (f.eks. heat-set inserts) og montage kan hurtigt blive en stor del af den samlede pris.
  • Montage og delkonsolidering: Hvis en løsning kræver montering af flere printede og ikke-printede dele, lægger det arbejdstid oveni. Omvendt kan et godt design, der konsoliderer flere emner til ét print, spare både tid og penge.

Efterbehandling er der, hvor mange bliver overraskede. Selve printet er én ting – men det at få et emne pænt, funktionelt, gevindskåret og klar til montage kan let matche selve printprisen.

4. Tolerancer og kvalitetskrav

  • Stramme tolerancer: Jo strammere tolerancekrav (f.eks. på pasninger, huller eller tætninger), desto mere skal man styre proces, måle, eventuelt efterbearbejde og kassere fejl.
  • Gentagelighed: Hvis du skal kunne få det samme emne igen om et år, med dokumenteret identisk kvalitet, kræver det faste processer, logning og ofte certificering.
  • Funktionelle tests: I nogle projekter skal dele testes, før de sendes ud af døren, hvilket også tæller med i prisen.

Har du brug for mere baggrund om, hvor præcist man realistisk kan printe, kan du læse om tolerancer i 3D-print og hvordan de påvirker opsætning og pris.

5. Batchstørrelse og minimumsordre

  • Setup-omkostninger: Opsætning, planlægning og kvalitetssikring har en minimumsomkostning pr. job – uanset om du printer 1 eller 100 stk.
  • Fordeling på flere emner: En times opsætning til f.eks. 200 kr. er 200 kr. per del ved ét emne, men kun 20 kr. per del ved 10 emner og næsten ingenting ved 100 emner.
  • Minimumsordre: Mange industrielle leverandører arbejder med et minimumsbeløb pr. ordre, netop fordi faste omkostninger fylder relativt meget.

Batchlogikken gennemgår vi mere konkret i næste afsnit, hvor vi ser på forskellen mellem 1, 10, 100 og 1000 stk.

6. Dokumentation, sporbarhed og leveringstid

  • Certificering og sporbarhed: ISO 9001, fuld materialesporbarhed, batchrapporter og overensstemmelseserklæringer kræver tid og systematik.
  • Branchestandarder: I fødevare-, medico- og luftfartsbranchen kan der være krav til materialecertifikater, test og godkendelser.
  • Hurtig levering (rush orders): Hvis noget skal fremstilles “hertil og nu”, kan det kræve omplanlægning og ekstra bemanding. Det koster.

Skal dit emne “bare bruges i værkstedet i morgen”, er kravene typisk lavere end til en komponent, der skal dokumenteres til audits i årevis. Begge scenarier er legitime – de har bare forskellige prisniveauer.

Vil du nørde selve regnemodellen med materiale, tid, spild og fejlrate, kan du kigge på vores guide om 9 tal du skal kende før du giver pris på et 3D-print.

Hvordan ændrer prisen sig ved 1, 10, 100 og 1000 stk.?

Pris pr. del falder typisk hurtigt, når faste omkostninger fordeles over flere emner. Derfor kan 3D-print være dyrt for ét emne, men konkurrencedygtigt i små og mellemstore serier, især når geometrien er kompleks, eller du har brug for hurtig levering.

Når vi taler batchøkonomi, spiller to ting ind: faste omkostninger (setup, programmering, planlægning, basis-kvalitetssikring) og variable omkostninger (materiale, maskintid, efterbehandling pr. emne). De faste omkostninger fordeles på hele batchen.

Eksempel: FDM plastemne i lille og mellemstor serie

Forestil dig et funktionelt plastemne, der tager ca. 2 timers ren printtid pr. del og bruger 100 g materiale. Oven i det kommer opsætning og efterbehandling.

Vi antager, meget forenklet:

  • Opsætning og basis-kvalitetssikring: 200 kr. pr. job
  • Maskintid + materiale + simpel efterbehandling: ca. 120 kr. pr. del

Så ser det sådan her ud:

Antal stk. Samlet pris (ca.) Ca. pris pr. del Kommentar
1 stk. Ca. 320 kr. Ca. 320 kr. Opsætningen fylder meget pr. del
10 stk. Ca. 1.400 kr. Ca. 140 kr. Opsætningen fylder kun 20 kr. pr. del
100 stk. Ca. 12.200 kr. Ca. 122 kr. Faste omkostninger næsten udtyndet
1000 stk. Ca. 120.200 kr. Ca. 120 kr. Her begynder andre processer ofte at være billigere

Bemærk: Tallene er illustrative. I praksis vil mange leverandører justere maskintimepris, rabatter og serierabat ved større volumener.

Hvad betyder det i praksis?

  • Ved 1 – 5 stk. fylder opsætning og administration meget. Stykprisen er høj, men du undgår værktøjsomkostninger.
  • Ved 10 – 100 stk. falder stykprisen markant. Her er 3D-print ofte stærkt sammenlignet med CNC på komplekse plastdele.
  • Ved 100 – 1000 stk. er stykprisen stadig lav, men her begynder CNC, vakuumstøbning eller sprøjtestøbning i nogle tilfælde at være billigere pr. del, hvis geometri og krav passer til de processer.

Jo mere kompleks delen er, jo længere skubbes break-even ofte ud, før traditionelle processer (især sprøjtestøbning) bliver billigere.

Hvornår kan 3D-print betale sig ift. CNC, vakuumstøbning og sprøjtestøbning?

3D-print betaler sig typisk bedst ved lav volumen, høj kompleksitet og korte leveringstider. Når antallet stiger, og emnet er ensartet og velegnet til spåntagning eller forme, bliver CNC, vakuumstøbning eller sprøjtestøbning ofte billigere pr. del.

Her er en simpel beslutningsmatrix, du kan bruge som pejlemærke. Den gælder især for plast- og letmetaldele.

Antal stk. Lav kompleksitet
(simple blokke, plader)
Høj kompleksitet
(organiske former, indvendige kanaler)
1 stk. Ofte CNC eller 3D-print
(vælg efter materiale og lead time)
Næsten altid 3D-print
10 stk. 3D-print eller CNC
(CNC ved simple dele, 3D-print ved behov for hurtig levering)
Typisk 3D-print (FDM/SLS/MJF eller metal)
100 stk. CNC eller vakuumstøbning
(sprøjtestøbning hvis levetidsvolumen er meget høj)
3D-print stadig stærkt, men CNC/vakuumstøbning kan konkurrere ved standardgeometrier
1000 stk. Sprøjtestøbning (plast) eller CNC (metal) Sprøjtestøbning/værktøjsbaserede processer vinder ofte på enhedspris

Hvorfor er 3D-print stærkt ved lav volumen?

  • Ingen værktøjskøb: Sprøjtestøbning kræver forme, som kan koste alt fra titusinder til hundredtusinder. Ved få hundrede dele betaler det sig ofte ikke.
  • Kompleksitet er gratis(r): I 3D-print koster kompleks geometri ikke meget ekstra, så længe det kan printes. I CNC eller sprøjtestøbning bliver kompleksitet hurtigt dyr.
  • Hurtig time-to-market: Fra CAD-fil til fysisk emne kan du ofte være i mål på dage i stedet for uger eller måneder.

Hvornår er CNC-fræsning og -drejning bedre?

  • Når emnet er enkelt i geometri og skal laves i metal eller hårde plasttyper, som er svære at printe.
  • Når der er krav om meget snævre tolerancer og høj overfladekvalitet på alle flader.
  • Når du skal bruge mellem til større serier (f.eks. 100 – 1000 stk.), og cyklustiden pr. emne er kort.

Hvornår er vakuumstøbning og sprøjtestøbning billigst?

  • Vakuumstøbning: God til 10 – 200 plastemner med relativt ens geometri, hvor du kan fordele værktøjsomkostningen over serien.
  • Sprøjtestøbning: Typisk først attraktiv ved 1000+ emner, hvor værktøjet kan betales hjem. Her får du meget lav stykpris, hvis designet er formvenligt.

Et klassisk eksempel er en komponent, der med 3D-metalprint kostede ca. 5.000 kr., men ville koste ca. 25.000 kr. at fremstille med traditionel værktøjsbaseret metode. Her vandt 3D-print klart, fordi volumen var lav, geometrien kompleks og værktøjet dyrt.

Overvejer du generelt, om du skal gå med CNC eller additive processer, er det værd at kigge på en mere detaljeret sammenligning af 3D-print teknologier og deres styrker – og bruge dem op mod dine krav til volumen, geometri og leveringstid.

Hvordan kan du sænke prisen på industrielt 3D-print?

Den nemmeste måde at sænke prisen på er at gøre emnet lettere at printe: reducér volumen, undgå unødige supports, hold tolerancer realistiske og begræns efterbehandling til det, der faktisk er nødvendigt. Små designændringer kan ofte flytte mere på prisen end hårde forhandlinger på timepris.

1. Skær ned på materiale og volumen

  • Tyndere vægge: Gå efter den vægtykkelse, funktionen kræver – ikke mere. 4 mm væg koster groft sagt det dobbelte af 2 mm i volumen.
  • Hule konstruktioner: Lav hulrum med støtteinterne strukturer, hvis det er muligt. Det sparer både materiale og tid.
  • Optimér fyld: Nogle processer giver dig mulighed for lettere infill-strukturer, der bevarer styrke uden fuld massivitet.

2. Design til mindre support

  • Undgå store overhæng: Vink flader, så de holder sig inden for den maksimale selvbærende vinkel.
  • Del emnet op klogt: Nogle gange er det billigere at printe to halvdele, der kræver meget lidt support, og samle dem bagefter.
  • Orientér smart: Overvej hvordan emnet kan ligge på printpladen, så mest muligt printes “ovenpå” i stedet for i frit rum.

Hvis du vil i dybden med supportstrategier, kan du se vores praktiske guide om supports uden tårer.

3. Hold tolerancerne realistiske

  • Kritiske vs. ikke-kritiske mål: Notér tydeligt hvilke mål, der skal være snævre, og hvilke der blot er “cirka”. Så behøver hele delen ikke laves efter den mest krævende tolerance.
  • Design til spilrum: Brug fornuftigt spilrum i samlinger. Det giver mindre behov for efterbearbejdning og færre scrapdele.

Her kan det hjælpe at kigge på vores guide om spilrum vs. stram pasning, så du ikke betaler for unødigt stramme krav.

4. Vælg efterbehandling med omtanke

  • Definér “god nok” overflade: Skal alle flader være spejlblanke, eller er det kun synlige/kritiske områder?
  • Samle operationer: Kan gevind, boringer og inserts klares i én samlet arbejdsgang, i stedet for at vende delene mange gange?
  • Overvej funktionel riveflade: I nogle applikationer er den rå 3D-printede overflade fin – så sparer du slibning og maling.

Vil du se, hvilke efterbehandlingsmetoder der findes, og hvad de typisk indebærer, kan du dykke ned i vores kategori om efterbehandling og maling.

5. Konsolider dele og tænk DfAM

  • Konsolider: Kan du samle flere små beslag og plader til én printet enhed, slipper du for montage og flere opsætninger.
  • Design for Additive Manufacturing (DfAM): Tænk fra start i, hvordan delen laves med 3D-print – frem for at kopiere en traditionel fræse- eller støbegeometri direkte.

Som en god start kan du bruge tjeklisten i vores guide om CAD til 3D-print og design-checkliste til at finde de værste prisfælder, før du sender filer afsted.

Hvad betyder kvalitet, sporbarhed og dokumentation for prisen?

Kvalitetskrav, sporbarhed og dokumentation kan løfte prisen, fordi de kræver ekstra kontrol, registrering og ofte mere stringent processtyring. Det er især vigtigt i industrien, hvor emnet skal kunne dokumenteres, gentages og måske godkendes af myndigheder eller kunder.

Typiske ekstra krav, der koster noget

  • ISO 9001 og lignende systemer: At arbejde efter certificerede kvalitetssystemer kræver procedure, målerapporter og sporbar dokumentation.
  • Materialecertifikater: Behov for certifikater på f.eks. rustfrit stål, titanium, nylon til fødevarekontakt osv.
  • Batch- og serienummer: Krav om at kunne spore hver enkelt del tilbage til et bestemt printjob, pulverbatch og kvalitetskontrol.
  • Fødevare-, medico- eller luftfartskrav: Her kommer lovkrav og audits oveni, hvilket både kræver tid og systemkompetence.

Hvis du “bare” skal have et beslag til intern brug i produktionen, behøver du sjældent hele pakken. Men hvis komponenten skal indgå i maskiner, sælges videre eller ind i regulerede brancher, er det netop disse ting, du vil være glad for at betale for senere.

Mit praktiske råd: vær helt ærlig om, hvad du har brug for. Er det en hurtig prototype til internt brug, eller skal den kunne stå distancen i audit og kunderevisioner? Jo tydeligere du er, jo bedre kan leverandøren ramme et fornuftigt prisniveau.

Sådan er prisintervallerne i denne guide beregnet

Prisintervallerne i denne artikel er vejledende og bygger på typiske danske service- og produktionsforhold i 2026. De kan ændre sig med materialevalg, geometri, tolerancer, batchstørrelse, efterbehandling, kvalitetssikring, dokumentationskrav og leveringstid.

Forenklet prisformel

En forsimplet måde at se på prisen pr. emne er:

Pris pr. emne ≈ (materiale + supports/spild) + (maskintid) + (arbejdstid til opsætning og efterbehandling) + (andel af fejlrate og risiko) + (eventuel dokumentation og certifikater)

I praksis betyder det for eksempel:

  • Materiale: vægt af emnet × materialepris pr. gram eller kg, typisk med tillæg for supports og purge (spild).
  • Maskintid: printtid × intern maskintimepris, som inkluderer afskrivning, service og strøm. Strømdelen er reelt en mindre post, men den er med i modellen.
  • Arbejdstid: opsætning, afmontering, efterbehandling, måling og pakning, ofte med en timepris, der afspejler industriniveau (ikke hobby).
  • Fejlrate: man regner med, at en lille procentdel af prints mislykkes og skal genlaves, især ved komplekse eller grænse-sager.
  • Dokumentation: test, målerapporter og certificeringer lægges oveni som faste eller halvfaste beløb.

Derfor ser du også ofte, at et lille, enkelt emne ikke kan blive “meget billigere” end en vis bundpris, fordi der altid er noget opsætning og kvalitetssikring, som skal betales.

Opdateringsnote: Denne prislogik og intervaller er senest gennemgået og opdateret i 2026. Markedspriser og energiniveauer kan ændre sig, så brug altid tallene som pejlemærker – ikke som bindende katalogpriser.

Vil du have en konkret pris på netop dit emne, er næste skridt at få kigget på din CAD-fil og krav. Du kan altid tage fat i os via kontaktformularen og vedhæfte filer for en seriøs vurdering.

Start med at reducere materialevolumen: hul emnet ud, brug tyndere vægge hvor muligt og tilføj ribber for styrke i stedet for massiv masse. Optimer stykorientering og mindsk behovet for supports, vælg et standardmateriale frem for specialresiner eller metal, og saml flere dele i ét print hvis det sparer efterbearbejdning.
Send en printklar 3D-fil (STL/STEP), og oplys mål, kritiske tolerancer, ønsket materiale, overfladefinish, batchstørrelse og ønsket leveringstid. Angiv også funktionskrav (f.eks. temperatur, mekanisk belastning) og om du skal bruge sporbarhed eller certifikater, så leverandøren kan prissætte dokumentation og test.
For plastteknologier som SLS/MJF er levering ofte 2-7 arbejdsdage ved små serier; resin kan være hurtigere, metalprint typisk 1-3 uger plus varmebehandling og bearbejdning. Hastetillæg ligger ofte i spændet 20-100 procent afhængig af kapacitet og hvor meget efterbehandling der er nødvendig.
Sprøjtestøbning bliver typisk billigere ved høje serier hvor værktøjet kan amortiseres - ofte fra nogle hundrede til flere tusinde emner afhængig af værktøjspris. CNC er ofte billigere for simple metaldele i lav til mellem serie hvis geometri er maskinvenlig; vælg 3D-print når kompleks geometri, intern struktur eller hurtig iteration er afgørende.

Jonas Damgaard

brands-nørd med svaghed for gode køb

Jonas Damgaard er Thebrandshops afslappede brands-nørd, der elsker at teste alt fra sneakers og gadgets til boligting i hverdagen. Han hjælper dig med at finde de mærker og produkter, der både ser godt ud og faktisk holder – uden hype og købepres. På Thebrandshop deler han ærlige, brugbare anbefalinger, som sparer dig for fejlkøb.

27 articles

Jeg går mere op i, om noget holder til dit rigtige liv, end om det trender lige nu – det perfekte køb er der, hvor stil, funktion og pris giver mening på samme tid.
— Jonas Damgaard