9 tal du skal kende, før du giver pris på et 3D print

Forestil dig, du står med din yndlingskop kaffe, en kunde i indbakken og et fedt design i sliceren. De spørger: “Hvad koster 10 stk af den her?”

Du glor på skærmen, ser 3 timer og 27 minutter i printtid og tænker: “Tja… måske 150 kr?”

Og så håber du mest af alt, at du ikke lige har solgt din lørdag nat for 20 kroner i timen.

Lad os lige få styr på tallene, så din “pris på 3D print beregner” ikke bare er en mavefornemmelse.

1. De 6 omkostningsposter du faktisk har (og ofte glemmer)

Før vi begynder at regne, så skal vi vide, hvad vi regner på. Du betaler ikke kun for filamentet. Det føles sådan, når du står med en spole til 200 kr, men nej.

Typisk har du mindst disse poster:

1. Materiale (filament eller resin)
2. Strømforbrug (printer, evt. enclosure, resin wash/cure)
3. Maskintid (slid, risiko, din printer er optaget)
4. Din arbejdstid (opsætning, start/stop, efterbehandling)
5. Afskrivning på printer og udstyr
6. Spild og fejlrate (mislykkede prints, supports, purge, test)

Det her er ikke regnskab til revisoren. Det er en praktisk model, så du ikke underbyder dig selv totalt.

Hvis du er typen, der laver mange funktionelle reservedele til folk, bliver det endnu vigtigere, at du har bare nogenlunde styr på de her tal.

2. Materialepris uden gætværk: fra spole til pris pr. del

2.1. Beregn pris pr. gram filament

Vi starter med det nemmeste: filament.

Opskrift:

1. Tjek prisen på din spole (f.eks. 199 kr).
2. Tjek hvor mange gram der er på (f.eks. 1000 g).
3. Pris pr. gram = spolepris / gram.

Eksempel:

199 kr / 1000 g = 0,199 kr pr. gram. Lad os runde til 0,20 kr pr. gram.

Når du vil beregne pris pr. gram filament, er det her hele nøglen. Sliceren fortæller dig typisk vægten af modellen, f.eks. 32 g.

Materialepris for printet = 32 g * 0,20 kr = 6,40 kr.

2.2. Husk supports, brim, purge og fejlskud

Hvis du bare bruger modellens vægt, snyder du dig selv lidt.

Du bør lægge lidt oveni for:

• Supportmateriale
• Brim/raft
• Evt. purge-tårne ved flerfarve
• Lidt ekstra til dårlige første forsøg

En nem måde: tag slicerens vægt og gang med 1,2.

Samme eksempel: 32 g * 1,2 = 38,4 g (lad os sige 39 g).

39 g * 0,20 kr = 7,80 kr. Nu er vi tættere på din reelle materialepris.

Hvis du kører meget flerfarve og purge, kan du med fordel kombinere det her med erfaringerne fra artiklen om purge-tårne og flerfarveprint.

2.3. Resin: tænk i ml og spild

Resin er lidt mere bøvlet, fordi du har:

• Resin i tanken, der ikke bliver til del
• Spild i filtre, papir, handsker
• Supports, der ofte fylder meget

Men princippet er det samme:

1. Pris pr. liter (f.eks. 350 kr / 1000 ml).
2. Pris pr. ml = 350 / 1000 = 0,35 kr pr. ml.
3. Sliceren giver ofte et estimat i ml, f.eks. 18 ml.
4. Gang med en faktor, f.eks. 1,4 for supports og spild.

18 ml * 1,4 = 25,2 ml. 25,2 * 0,35 kr = ca. 8,80 kr.

3. Maskintid vs. din egen tid: to forskellige timepriser

Her går det ofte galt. Sliceren siger “3h 27m”, og hjernen oversætter det til: “Nå, så er det 3,5 time af min tid”.

Nej. Printeren arbejder, mens du drikker kaffe, sover eller spiller brætspil.

3.1. Maskintid (printeren)

Maskintid er den tid, hvor printeren er optaget og slider på sig selv:

• Nozzle, hotend, lejer, blæsere, belts, PSU
• Risiko for fail midt i det hele
• Den kan ikke lave andre opgaver imens

En simpel model: sæt en 3D print timepris for maskinen alene.

Eksempel: 10 kr i timen for maskinen.

3,5 timer * 10 kr/t = 35 kr i maskintid.

3.2. Din arbejdstid

Så har vi det, du selv rører ved:

• Model check og slicing
• Filamentskift, bed cleaning, start af print
• Fjerne supports, slibe, lime, efterbehandle
• Pakke og evt. sende til kunden

Her skal du være ærlig omkring, hvad din tid skal koste. Hvis du laver små serier og betalt arbejde, er det ikke urimeligt at sætte 200-300 kr i timen.

Eksempel: Du bruger:

• 10 minutter på slicing og opsætning
• 5 minutter på at starte print og tjekke første lag
• 10 minutter på at fjerne supports og pakke delen

Det er 25 minutter, lad os sige 0,5 time for at være realistisk.

Din tid: 0,5 time * 250 kr/t = 125 kr.

4. Strømforbrug: hvornår det er værd at regne på

Hvis du printer små PLA-dimser, er strøm sjældent det, der vælter budgettet. Men det er rart at have et tal, så du ikke bare gætter, når du skal svare “hvad koster det at 3D printe?”.

4.1. Hurtig metode for FDM

En typisk hobby FDM-printer bruger omkring 80-150 W mens den kører. Lad os sige 120 W i gennemsnit.

Formel:

• Forbrug (kWh) = effekt (W) * tid (timer) / 1000
• Pris = kWh * elpris (kr/kWh)

Eksempel: 3,5 timer, 120 W, elpris 2,5 kr/kWh.

Forbrug = 120 * 3,5 / 1000 = 0,42 kWh.

Pris = 0,42 * 2,5 = 1,05 kr.

Ja, du læste rigtigt. Cirka en femmer for 4 prints, sådan groft.

4.2. Resin: med wash og cure

Her skal du tage:

• Printerens effekt * printtid
• Wash-maskine * washtid
• Cure-station * curetid

Summen er stadig sjældent kæmpe, men resin-setup har typisk flere enheder tændt, så læg bare 1-3 kr oveni pr. batch.

5. Afskrivning: printeren bliver ikke yngre

Hvis du gerne vil have en lidt mere seriøs model, kan du fordele prisen på din printer ud over et antal printtimer.

Eksempel:

• Printerpris: 4.000 kr
• Forventet levetid: 1.000 timer betalt print

Afskrivning pr. time: 4.000 / 1.000 = 4 kr/t.

Du kan putte de 4 kr/t oveni maskintiden. Så er maskintid måske 14 kr/t i stedet for 10 kr/t.

Det er ikke hardcore økonomi, bare en måde at minde dig selv om, at printeren ikke er gratis at bruge.

6. Fejlrate: sådan indregner du fails uden at gætte

Vi vil helst lade som om, alle prints lykkes. Reality check: det gør de ikke.

Hvis du vil have en nogenlunde fair pris, skal du have en fejlrate kalkulation med.

6.1. Estimer fejlrate

Start simpelt:

• Hvis du er ny eller prøver nyt materiale: 20-30 % fejlrate
• Hvis du er rimelig erfaren og kender setup: 5-10 % fejlrate
• Ved godt tunet produktionsflow: 1-3 %

Fejlrate betyder bare, hvor ofte du må printe noget om.

6.2. Læg det oveni prisen

Hvis du regner dig frem til en samlet enhedsomkostning (alt inkluderet) på f.eks. 80 kr pr. del, og du har en realistisk fejlrate på 20 %, gør du sådan her:

Pris med fejl: 80 kr / (1 – 0,2) = 80 / 0,8 = 100 kr.

Sådan får du dækket de 1 ud af 5 prints, der brænder sammen efter 7 timer. Og ja, jeg taler af erfaring.

Hvis du vil have færre fejl i den ligning, så er kategorierne om kalibrering og finjustering dine nye bedste venner.

7. Eksempel 1: FDM beslag med indsats og let efterbehandling

Nu samler vi det hele på en måde, du kan kopiere direkte over i dit eget regneark.

7.1. Forudsætninger

Vi printer et funktionelt PLA-beslag med et M4 gevindindsats.

• Printtid pr. del: 2 timer
• Vægt i slicer: 20 g
• Filamentpris: 200 kr / 1000 g = 0,20 kr/g
• Strøm: 120 W, 2,5 kr/kWh
• Maskintid: 12 kr/t (inkl. lidt afskrivning)
• Din tid: 250 kr/t
• Efterbehandling pr. del: 10 min (af med brim, presse indsats i, kort check)
• Fejlrate: 10 %
• Gevindindsats: 1 kr pr. stk

7.2. Beregning

Materiale:

• 20 g * 1,2 (supports og spild) = 24 g
• 24 g * 0,20 kr = 4,80 kr
• Gevindindsats = 1 kr
• Materiale i alt = 5,80 kr (lad os sige 6 kr)

Strøm:

• Forbrug = 120 W * 2 t / 1000 = 0,24 kWh
• Pris = 0,24 * 2,5 kr = 0,60 kr

Maskintid:

• 2 t * 12 kr/t = 24 kr

Din tid:

• Opsætning og start: 5 min
• Efterbehandling: 10 min
• I alt: 15 min, lad os sige 0,3 t
• 0,3 t * 250 kr/t = 75 kr

Samlet uden fejlrate:

• Materiale: 6 kr
• Strøm: 0,60 kr
• Maskintid: 24 kr
• Din tid: 75 kr
• I alt: 105,60 kr, afrundet til 106 kr

Med fejlrate 10 %:

Pris = 106 / (1 – 0,1) = 106 / 0,9 ≈ 118 kr.

Vil du tjene lidt og ikke kun gå i nul, kan du lægge f.eks. 20 % på i profit/margin:

Salgspris ≈ 118 * 1,2 ≈ 142 kr.

Så i stedet for at sige “øh… 60 kr?” og være sur på dig selv bagefter, har du nu et tal, der giver mening for både dig og kunden.

8. Eksempel 2: Resin miniatures i lille serie

Nu tager vi resin-scenariet. Små figurer, mange detaljer, supports fra helvede, vask og curing.

8.1. Forudsætninger

Vi printer 6 små miniatures på én gang.

• Samlet printtid: 4 timer
• Resinforbrug i slicer: 60 ml for hele pladen (10 ml pr. miniature)
• Resinpris: 350 kr / 1000 ml = 0,35 kr/ml
• Strøm (printer + wash + cure): vi gætter 2 kr pr. batch
• Maskintid: 15 kr/t (resinprinter, lidt dyrere slid)
• Din tid: 250 kr/t
• Din tid pr. batch: 30 min (hælde resin, starte print, vaske, cure, klippe supports)
• Fejlrate: 15 % (resin kan være temperamentsfuld)

8.2. Beregning pr. batch

Materiale:

• Resin: 60 ml * 1,4 (supports og spild) = 84 ml
• 84 ml * 0,35 kr = 29,4 kr ≈ 29 kr

Strøm:

• Ca. 2 kr

Maskintid:

• 4 t * 15 kr/t = 60 kr

Din tid:

• 0,5 t * 250 kr/t = 125 kr

I alt uden fejlrate:

• Resin: 29 kr
• Strøm: 2 kr
• Maskine: 60 kr
• Din tid: 125 kr
• Batch i alt: 216 kr

Per miniature: 216 / 6 = 36 kr.

8.3. Indregn fejlrate

Med 15 % fejlrate:

Pris pr. miniature = 36 / (1 – 0,15) = 36 / 0,85 ≈ 42 kr.

Med en margin på f.eks. 25 % for at have lidt at leve af:

42 * 1,25 ≈ 52 kr pr. figur.

Så kan du svare roligt, når nogen synes “det da bare er lidt plastik og lidt lys”.

Hvis du vil skrue ned for fejl i resin-verdenen, er artiklen om exposure kalibrering i resin guld værd.

9. Hvornår det faktisk er billigere at outsource

Nogle gange giver det ingen mening at tvinge din lille hjemmeprinter til at være minifabrik. Især ikke hvis opgaven er:

• Mange identiske emner
• Store emner tæt på din printers max
• Materialer du ikke normalt har (PA, PC, specielle resins)

En hurtig tommelfingerregel: hvis din beregnede pris ligger tæt på eller over, hvad en professionel tjeneste tager, og du ikke har lyst til at babysitte printeren, så overvej at sende jobbet ud af huset.

9.1. Tjekliste før du beslutter dig

Stil dig selv de her spørgsmål:

• Binder den her opgave min printer i mange timer, hvor jeg hellere vil lave noget andet?
• Er fejlrisikoen høj (nyt materiale, høj model, svære supports)?
• Kræver efterbehandlingen noget jeg ikke gider (massiv slibning, maling, limning)?
• Skal overfladen være 10/10 flot (f.eks. til produktbilleder eller salg)?

Hvis du siger “ja” til flere af dem, så få et tilbud udefra og sammenlign med din egen beregning.

9.2. Hvad du skal spørge leverandøren om

Når du rækker ud til en service, er det smart at spørge til:

• Hvilket materiale der er i prisen, og hvad alternativer koster
• Om prisen inkluderer supportfjernelse og efterbehandling
• Hvad leveringstiden er ved små serier
• Om de giver rabat ved f.eks. 10, 50 eller 100 stk

Jo bedre du selv forstår dine egne tal, jo nemmere er det at vurdere, om deres pris er fair. Så føles det mindre “magisk”, og mere som et valg.

Sådan laver du din egen simple pris-beregner

Hvis du arbejder bare en lille smule kommercielt med print, så er et simpelt regneark din bedste ven.

Felter du kan starte med

Lav et ark med fx de her felter:

• Spolepris og gram (automatisk pris pr. gram)
• Materialefaktor (1,2 for FDM, 1,4 for resin)
• Printtid (timetal fra slicer)
• Maskintimepris
• Din arbejdstid (timer) og din timepris
• Fejlrate i procent
• Margin i procent

Og så en output-linje, der siger:

Salgspris pr. del = ((materiale + strøm + maskintid + din tid) / (1 – fejlrate)) * (1 + margin)

Ja, det ser lidt tungt ud på skrift. I praksis er det 2 minutter i et regneark, og så kan du bare taste værdier ind næste gang nogen spørger om en pris.

Hvis du allerede nørder med ting som input shaping, PA og andre hastighed vs kvalitet-ting, så er det her bare næste skridt: at finpudse økonomien lige så meget som printkvaliteten.

Lille disclaimer til sidst: Alt det her er vejledende. Det er ikke skatterådgivning, ikke bogføring, bare en praktisk måde at undgå, at du sælger din tid og dit udstyr alt for billigt. Juster tallene til din virkelighed, test dem på et par opgaver, og skru op eller ned derfra.

Næste gang nogen spørger dig om prisen på et print, har du noget bedre end “øh” at svare med.