Materialevalg til konkrete projekter Standardmaterialer (PLA, PETG, ABS)

PLA vs PETG: sådan vælger du det rigtige filament til dit projekt

3. juli 2026 Rasmus Kirkeby

Kort svar: PLA eller PETG?

Hvis du står med en rulle PLA i den ene hånd og PETG i den anden, så er tommelfingerreglen:

Vælg PLA, når du vil have nem printbarhed, pæne detaljer og lave krav til varme og belastning. Perfekt til figurer, modeller, prototyper, brætspilsting og indendørs pynt.
Vælg PETG, når delen skal være mere sej, slagfast og varmebestandig, og når den skal bruges i hverdagen som beslag, holdere, reservedele og ting der kan komme i varme eller fugt.

PLA er mere stift og hårdere på papiret, har lidt højere trækstyrke og er billigt og let at lykkes med.

PETG er mere fleksibelt og sejere, tåler typisk højere temperaturer og revner ikke lige så let, når det får et gok eller bøjes.

Til de fleste begyndere giver det mening at starte med PLA. Når du begynder at lave dele, der skal holde til noget, er PETG ofte det naturlige næste skridt.

PLA og PETG i korte træk: hvad er forskellen?

Både PLA og PETG er filamenter til FDM-printere, men de opfører sig ret forskelligt.

PLA (polylactic acid) er en biobaseret plast, der er:

Stiv og hård
Let at printe ved lave temperaturer
Rigtig god til detaljer og pæn overflade
Mindre modstandsdygtig over for varme og slag

PETG er en modificeret version af PET (samme base som sodavandsflasker), hvor G’et står for glycol. Det gør materialet:

Mere sejt og fleksibelt end PLA
Bedre til slag, vibrationer og gentagen belastning
Mere varme- og fugtbestandigt end PLA
Lidt sværere at printe, især pga. stringing og kraftig bed-adhesion

En vigtig pointe: når folk siger, at et materiale er “stærkere”, blander de tit trækstyrke, stivhed og sejhed sammen. PLA kan have højere trækstyrke, men PETG er ofte mere robust i brug, fordi det bøjer i stedet for at knække.

Begge materialer kører fint på almindelige FDM-printere. Du behøver ikke en specialmaskine, men du skal op i højere temperaturer på dysen og bed, når du går over til PETG.

Styrke, stivhed og sejhed: hvad er egentlig “stærkest”?

Her bliver det lidt nørdet, men det er her, mange guides roder rundt i begreberne.

Trækstyrke (tensile strength) er, hvor meget du kan trække i en prøve, før den brister. Typisk ligger:

PLA omkring ca. 50 – 60 MPa
PETG omkring ca. 40 – 50 MPa

Der er variation mellem fabrikater og printindstillinger, men retningen er klar: PLA kan have lidt højere trækstyrke på tværs af mange datasheets.

Stivhed er hvor meget materialet bøjer, før det når grænsen. Her er PLA typisk:

Mere stift (føles “hårdt” og mindre elastisk)
Godt til dele der skal holde formen, fx skaller, kabinetter, figurer

Sejhed handler om at kunne optage energi uden at knække. Her vinder PETG:

PETG er mere duktilt (det strækkes og bøjer, før det giver op)
PLA er mere sprødt og kan revne pludseligt

I praksis betyder det:

Et PLA-beslag kan føles stift og stærkt, men knækker brat, hvis du overbelaster det
Et PETG-beslag kan give sig og bøje en del, før det går i stykker

Derfor oplever mange, at PETG er “stærkere”, selv om dens rene trækstyrke ikke nødvendigvis er højere. Den fejler mere kontrolleret.

Husk også, at styrken ikke kun sidder i materialet. Geometri, infill og vægtykkelse gør ofte mere forskel end, om du vælger PLA eller PETG, især til beslag og funktionelle dele.

Varmebestandighed: hvornår begynder det at smelte og bøje?

Den næste store forskel er varme.

PLA begynder typisk at blødgøre omkring 55 – 60 °C. Det betyder:

En PLA-del kan deformere i en bilkabine på en varm sommerdag
Direkte sol i vindueskarmen kan få tynde PLA-dele til at slå sig
Vedvarende varme fra fx en motor, et kabinet eller en varm radiator er et problem

PETG ligger typisk højere, omkring 70 – 80 °C (nogle typer lidt mere). Det giver dig:

Bedre chance for, at delen overlever i bilen
Mere sikkerhed ved varme omgivelser og sollys
Mulighed for brug tættere på varme kilder (dog ikke i nærheden af rigtig høje temperaturer)

Ingen af dem er materialer til alt for ekstreme temperaturer. Skal du helt derop, er det en anden liga (ABS, ASA, PC osv.), som vi dækker andre steder, fx om ASA til høj varme og UV.

Pointen her er: PLA er rigtig dårligt til varme miljøer. PETG er markant bedre, men stadig ikke brandsikret superplast.

Vil du forstå, hvordan omgivelserne påvirker dine prints, kan du dykke ned i, hvordan kabinettemperatur kan deformere plasten, især hvis du lukker din printer helt til.

Printbarhed: hvor nemt er det at printe PLA og PETG?

Hvis du er ny i 3D-print, så er det her, valget tit afgøres.

Typiske temperaturer

PLA dyse: ca. 190 – 220 °C
PLA bed: ca. 0 – 60 °C (mange kører 50 – 60 °C for bedre første lag)
PETG dyse: ca. 220 – 260 °C
PETG bed: ca. 70 – 90 °C

PLA kører ved lavere temperaturer og er generelt mere tilgivende. PETG kræver højere varme, og det gør små fejl i køling og retraction mere synlige.

Bed-adhesion

PLA hæfter typisk fint på 60 °C glas eller PEI. Evt. med lidt limstift eller tape.
PETG hæfter ofte meget aggressivt. På nogle overflader kan det binde så godt, at du skader bed’et, hvis du ikke bruger et slip-lag.

Mange bruger fx limstift som “skillelag” under PETG for at undgå, at det svejser sig fast. Har du problemer, kan du læse mere om PETG der enten hænger for lidt eller for meget.

Køling

PLA elsker meget blæser. Ofte 80 – 100 % cooling for pæne detaljer og skarpe kanter.
PETG trives bedst med lav til moderat køling, fx 20 – 60 %, så lagene smelter bedre sammen.

For meget køling på PETG kan give dårlig lagvedhæftning og skøre dele på tværs af lagene.

Generel oplevelse

PLA er “smid på maskinen og print”-materialet. Det tilgiver mange småfejl, og profilerne i de fleste slicere virker ofte fint fra start.

PETG kræver lidt tålmodighed og tuning, især hvis du vil undgå snask og spindelvæv. Her kan du hente hjælp i vores guide til PETG-temperaturtricks.

Typiske problemer: stringing, warping, lagvedhæftning og creep

PLA: sprødhed, varme og creep

PLA opfører sig pænt på printeren, men har et par klare svagheder:

Sprødhed: kan knække brat ved stød eller bøjning
Lav varmebestandighed: deformerer let i sol, bilkabine og varme miljøer
Creep: dele der står og er belastet i lang tid, kan

Creep betyder groft sagt, at din PLA-del kan være pæn og stærk dag 1, men efter måneder under belastning har den krøbet og bøjet sig mere, end du havde regnet med.

PLA trives generelt dårligt udenfor. Vi har samlet flere eksempler på, hvorfor det sjældent er en god idé, i artiklen “stop med at parkere PLA i regnen”.

PETG: stringing og “for god” bed-adhesion

PETG har nogle andre typiske irritationsmomenter:

Stringing: tynde tråde mellem detaljer, især på høje temperaturer

Over-adhesion: kan sidde alt for godt fast på bed’et

Tendens til “snask”: hvis retraction og temperatur ikke spiller, kan overfladen blive ru og klistret

Stringing skyldes ofte en kombination af:

For høj temperatur

For lidt eller for langsom retraction

Lav køling og fugtigt filament

Hvis dit PETG dækker printet i spindelvæv, er der hjælp at hente i vores guides om PETG der laver spindelvæv og flere cases med PETG-stringing. De generelle principper for at tæmme tråde gælder også PLA, se fx vores artikel om stringing uden at ødelægge alt andet.

Warping og lagretning

PLA og PETG kan begge warpe, men PLA gør det typisk mindre end ABS og lignende. PETG kan warpe, hvis første lag eller temperaturer ikke sidder i skabet.

Vigtig pointe: lagretning og orientering betyder meget mere for styrken end mange tror. Et beslag printet “stående” kan knække på tværs af lagene, hvor det samme beslag, vendt anderledes, holder langt bedre. Det gennemgår vi mere i dybden i artiklen om at få FDM-dele til faktisk at holde.

Fugt spiller også ind for begge materialer. Er dit filament blevet klamt, får du oftere stringing, dårlige overflader og svagere lagbinding. Se hvordan du kan redde både PLA og PETG i vores guide om tørt vs. klamt filament.

Hvornår skal du vælge PLA?

PLA er det oplagte valg, når du vil have noget, der bare virker på printeren, og hvor delen ikke skal udsættes for varme eller store kræfter.

Gode PLA-cases:

Figurer og modeller: Warhammer-figurer, D&D-minis, arkitekturmodeller, cosplay props (uden hård brug)

Prototyper: hurtige mockups, der skal vise form og pasform, ikke holde til hård hverdag

Brætspilsdele og organiseringsbokse: insert til spil, token-holdere, kasser og æsker

Dekorative prints: vaser (ikke til kogende vand), navneskilte, pynt til hjemmet

Indendørs dele med lav belastning: små holdere, clips, knapper, hvor der ikke er varme eller store kræfter

PLA er også godt, når du:

Er nybegynder og vil have så få variable som muligt

Vil printe hurtigt og billigt, uden at justere en masse

Primært skal bruge printet til at se pænt ud, ikke til at holde til misbrug

Prismæssigt ligger PLA typisk omkring 140 – 220 kr. pr. kilo, afhængigt af mærke og kvalitet. Det er ofte det billigste fornuftige valg.

Hvornår skal du vælge PETG?

Du vælger typisk PETG, når dine dele skal bruges i praksis og ikke bare stå på en hylde.

Gode PETG-cases:

Funktionelle beslag og holdere: til garage, værksted, cykel, børneværelse, skabsløsninger

Reservedele: clips, beslag og småkomponenter, der skal klare slag og brug

Udendørs-relaterede dele: fx til drivhus, cykel, have, carport, hvor der kommer sol, fugt og svingende temperaturer

Dele der udsættes for varme: fx i nærheden af motorer, i bilen, omkring elektronik (dog stadig med respekt for temperaturgrænser)

Praktiske hverdagsobjekter: kroge, knager, værktøjsholdere, kabelclips, beslag til hylder

PETG er også et godt bud, når du er træt af knækkede PLA-beslag, som du måske alligevel ikke burde have lavet i PLA. Vi har en hel case om det her: skal dit næste beslag virkelig printes i PLA?.

Prismæssigt ligger PETG typisk omkring 170 – 250 kr. pr. kilo. Det er som regel lidt dyrere end PLA, men forskellen pr. print er ofte meget lille i kroner og øre. Vælg derfor primært ud fra funktion og miljø, ikke pris.

Til gengæld skal du være klar på lidt mere tuning undervejs. Det betaler sig i form af prints, der rent faktisk holder i hverdagen.

Beslutningsguide: vælg dette hvis…

I stedet for at tænke “PLA vs PETG” kan du tænke “hvad skal delen udsættes for?”. Her er nogle konkrete scenarier.

Vælg PLA hvis…

Du printer figurer, pynt eller modeller, der primært skal se pæne ud

Du laver en hurtig prototype, der skal vise størrelse og pasform

Delen skal stå indendørs uden direkte sol og uden varme kilder

Delen bærer lav belastning og bliver ikke rusket i dagligt

Du er helt ny og vil have en så gnidningsfri oplevelse som muligt

Vælg PETG hvis…

Delen skal bruges dagligt, tages af og på eller udsættes for stød

Den kan ende i varme omgivelser, fx bil, drivhus, værksted med store temperaturudsving

Den hænger udendørs eller i fugtige rum, hvor PLA hurtigt giver op

Du laver beslag, holdere eller funktionelle dele, hvor brud kan være træls eller dyrt

Du allerede har styr på PLA og er klar på at lære et materiale, der belønner lidt mere nørkleri

Er du i tvivl, kan du spørge dig selv:

“Hvis den her del knækker eller deformerer, er det så bare irriterende eller et reelt problem?”

“Kommer delen til at opleve varme, sol, fugt eller slag?”

Hvis svaret er “ja” til de sidste, og “det er et problem”, så peger pilen ofte på PETG.

Vil du have endnu mere projektbaseret hjælp, kan du kigge på vores samlede guides til materialevalg til konkrete projekter.

Projektcases: sådan matcher du filament til opgaven

Lad os tage nogle typiske projekter og se, hvad der giver mest mening.

1. Dekorativ figur til reolen

Krav: pæn overflade, detaljer, står indendørs

Valg: PLA. Nemt at printe, mange farver, skarpe detaljer.

2. Vægbeslag til en let hylde

Krav: skal bære vægt, kan blive rørt ved ofte

Valg: PETG for mere sejhed og bedre lagbinding. Kombiner med fornuftig geometri og vægtykkelse. Se også artiklerne om stærke vægge og infill vs. geometri.

3. Holder til cykellygter på mountainbiken

Krav: slag, vibrationer, mulig regn og kulde/varme

Valg: klart PETG. PLA vil være for sprødt og varmefølsomt.

4. Indsats til brætspilskasse

Krav: lav vægt, formstabil indendørs, pæn finish

Valg: PLA. Nem udskrivning, lav pris, masser af farver.

5. Del til udendørs sensorboks

Krav: sol, regn, kulde/varme, skal holde i længere tid

Valg: PETG som minimum, evt. ASA, hvis UV og varme bliver ekstreme. Der er flere overvejelser i artiklen om at overleve en dansk vinter.

Og husk: selv med “det rigtige” materiale kan ting fejle, hvis design, infill, vægge og orientering ikke er tænkt igennem. Det er gennemgået med konkrete eksempler i denne beslag-case.

Hurtigt overblik: PLA vs PETG i tabel

Her er en samlet tabel, du kan bruge som opslagsværk, når du står og skal vælge filament til næste print.

Egenskab PLA PETG

Trækstyrke (typisk) Ca. 50 – 60 MPa Ca. 40 – 50 MPa

Stivhed Høj (mere stift og hårdt) Middel (mere fleksibelt)

Sejhed / slagfasthed Lav til middel (sprødt) Middel til høj (sejt, bøjer før brud)

Varmebestandighed Blødgør omkring 55 – 60 °C Blødgør omkring 70 – 80 °C

Dysetemperatur Ca. 190 – 220 °C Ca. 220 – 260 °C

Bed-temperatur 0 – 60 °C 70 – 90 °C

Printbarhed Meget nem, tilgivende Middel, kræver tuning

Typiske problemer Lav varmebestandighed, sprødhed, creep Stringing, kraftig bed-adhesion, snasket overflade

Bedste use cases Figurer, modeller, pynt, lette indendørs dele Funktionelle dele, beslag, udendørs-relaterede prints

Typisk pris (1 kg) Ca. 140 – 220 kr. Ca. 170 – 250 kr.

Vil du dykke videre ned i de enkelte materialer eller andre standardfilamenter, kan du se vores oversigt over PLA, PETG og ABS.

Næste skridt er egentlig bare at kigge på dit næste projekt og spørge: “skal det her mest se godt ud, eller skal det holde til noget?” Filamentvalget bliver meget lettere, når du starter dér.

Som udgangspunkt printes PLA typisk ved 190-220°C med bordtemp 40-60°C og blæser 100% efter første lag. PETG klarer sig ofte bedst ved 230-250°C med bordtemp 60-80°C og lav blæserbrug (0-30%) for bedre lagadhæsion - giv første lag lidt langsommere hastighed.

Prøv kortere retraktion (0,5-2 mm for direkte, 2-6 mm for bowden), højere travel-hastighed og sænk dysetemperaturen 5-10°C. Brug coasting/wipe, rengør dysen, print en brim for store flader, og overvej glue-stick eller en slipoverflade hvis PETG sidder for hårdt på glasset eller PEI.

Det afhænger af filamentet og efterbehandlingen - standard prints har laglinjer og porer hvor bakterier kan samle sig. Brug kun filament mærket fødevaresikkert, undgå farvede eller fyldte varianter, og forsegl overfladen med en FDA-godkendt coating hvis emnet skal røre mad.

Begge absorberer fugt, især PETG over tid; tegn er øget stringing, hvid røg eller sprøjt under print. Tør PLA ved ca. 40-50°C i 2-4 timer og PETG ved ca. 55-65°C i 3-6 timer, og opbevar spoler i lufttætte poser med desiccant.