Efterbehandling og malingMaterialer og filamentResin og harpikstyperResin- og SLA-printereTypiske printfejl

Jeg fandt ud af at mine klistrede resinprints ikke var printerens skyld

Har du nogensinde stået med et resinprint i hånden og tænkt: “Er det her rent, eller er det bare mindre klamt end før?”

Det var præcis der, jeg stod. Flere gange. Indtil det gik op for mig, at mit problem ikke var printeren, men mit vaske- og cure-setup.

Hvorfor vask og cure er to forskellige problemer (og to forskellige typer fejl)

Du kender det sikkert: Printeren har talt færdig, du løfter buildplaten, og modellen ser faktisk ret skarp ud. Og så starter det rod, der foregår efterfølgende.

For at få styr på resin vask og cure, hjælper det at skille tingene ad i hovedet. Vask gør én ting. Cure gør noget helt andet. Og de giver hver deres fejl, når de går galt.

Vask: Fjern det løse snask

Vasken handler om at få al den u-hærdede resin væk fra overfladen og ud af små detaljer og hulrum. Det er her, du bruger IPA, resin cleaner eller vand (til vandvaskbar resin).

Typiske fejl, der stammer fra dårlig vask:

  • Printet føles klistret efter tørring
  • Små detaljer er udtværede eller bløde
  • Der er små “gardiner” eller striber af størknet resin i fordybninger

Hvis overfladen ikke er ren, før du begynder at cure, hærder du bare skidtet fast. Det kan du ikke rette bagefter uden slibning eller omprint.

Cure: Gør det hårdt og stabilt

Cure er UV-lys. Her går du fra grødagtig plastik til færdig, mekanisk nogenlunde stabil del.

Typiske fejl, der stammer fra dårlig eller forkert cure:

  • Overcure: Sprøde dele, revner, gulnede eller mørknede overflader
  • Undercure: Bløde eller gummiagtige dele, især i tykkere sektioner
  • Ujævn cure: Den ene side hård, den anden side lidt blød

De to ting blandes ofte sammen. Mange tror, at klistrede prints betyder for lidt UV, men i 8 ud af 10 tilfælde er det vasken, der halter.

IPA, resin cleaner eller vand: hvad skal du vaske i?

Inden du stiller to bøtter klar, skal du vælge, hvad der faktisk skal være i dem. Og her er der flere veje, der virker, alt efter hvor du står på skalaen mellem “effektivt” og “jeg vil gerne beholde min lugtesans”.

IPA (isopropylalkohol): klassikeren der bare virker

IPA til resin er standardløsningen. 90-99 % IPA opløser ikke resin, men den får det til at slippe rigtig effektivt fra overfladen.

Mine tommelfingerregler:

  • Brug mindst 90 % styrke. 70 % er for sløvt til vask af prints.
  • Skift “ren” IPA, når den begynder at ligne tynd kakao.
  • Hold flasker og kar tillukkede. IPA fordamper hurtigt og er brandfarligt.

Fordele: Effektivt, relativt billigt, nemt at finde. Ulemper: Stærk lugt, brandfarligt, kræver god ventilation. Hvis du printer resin i lejlighed, så giver det mening at kombinere IPA med nogle af de tips vi har samlet under resin i lejlighed og ventilation til resin.

“Resin cleaner” og specialvæsker

Nogle producenter sælger egne rengøringsvæsker. De er ofte mindre brandfarlige og lugter lidt mindre end ren IPA.

De virker typisk fint, men:

  • De er dyrere pr. liter
  • De kan være langsommere at vaske med
  • Affaldshåndtering er stadig som farligt affald

Hvis du vasker meget og gerne vil ned i lugt og risiko, kan de give mening. Til små hverdags-setup i en 2-værelses ender jeg selv ofte tilbage ved IPA og god udluftning.

Vandvaskbar resin: ikke lig med at hælde det i vasken

Vandvaskbar resin lyder som en mirakel-løsning: Ingen IPA, bare vand. Men kemisk er det stadig resin. Det er bare lavet, så det kan opløses/fordeles i vand.

Du kan bruge postevand eller destilleret vand. Fordele:

  • Ingen IPA-lugt
  • Billigt og nemt at skaffe

Men: Vandet er stadig farligt affald, når der er resin i. Det må ikke i afløbet. Du skal håndtere det ligesom brugt IPA, og det kræver stadig lidt disciplin. Hvis du er i tvivl om det her, så kig forbi kategorien miljø og ansvarlig brug hvor vi nørder mere i den del.

Standard-workflow: 2-trins vask med “dirty” og “clean” kar

Det her er den ene vane, der fjernede 90 % af mine klistrede prints. I stedet for én bøtte med vaskemiddel bruger jeg to:

En “dirty” til det grove. En “clean” til finvask.

Sådan sætter du det op

Du kan gøre det med eller uden wash & cure-maskine. Principperne er de samme.

  1. Kar 1: dirty
    Her ryger printet direkte fra buildplate ned i væsken. Den tager det meste løse resin.
  2. Kar 2: clean
    Her vasker du af efterfølgende. Tanken skal være markant renere end kar 1.

Jeg markerer mine med en tusch på låget. Dirty og clean. Simpelt, men det redder dig klokken 23 en tirsdag, når hjernen er kogt.

Konkrete tider som faktisk virker

Tider afhænger af printer, resin og hvor fyldt karrene er, men her er et udgangspunkt, der fungerer for mig på typiske figurer og små funktionelle dele:

  • Dirty kar: 2-4 minutter med omrøring eller rotation
  • Clean kar: 1-2 minutter

Har du meget små og sarte detaljer, så gå hellere lidt ned i tid og tjek midtvejs, end bare at fordoble alt. Aggressiv vask kan knække tynde features.

Stopkriterium: hvornår er printet rent nok?

Det her er det vigtigste: Du skal have et stopkriterium, ikke bare en tilfældig tid.

Printet er klar til næste skridt, når:

  • Overfladen ser mat eller jævnt satin ud, uden blanke pletter af tyk resin
  • Der ikke længere løber mørke striber af viskøs resin af, når du løfter det op
  • Små fordybninger ikke har “søer” af væske med tydelig tykkere konsistens

Hvis du tørrer printet med papir, skal papiret blive let fugtigt, men ikke fedtet. Den forskel lærer du hurtigt at mærke.

Tørring før cure: hvis det skinner vådt, så vent

En klassisk fejl: Du skynder dig fra vask til cure, mens overfladen stadig er våd. Så får du hvide mærker, pletter eller ujævn glans.

Hvorfor våde prints bliver mærkelige

Når der står dråber IPA eller vand på overfladen, fungerer de som små linser eller “UV-filtre”. Nogle steder får for meget lys, andre for lidt. Og væsken kan også indeholde opløst resin, som du så hærder fast i pletter.

Så længe skal printet tørre

  • Små, åbne modeller: 5-10 minutter på en ren overflade eller i kurven
  • Større eller hule modeller: 15-30 minutter, gerne med lidt luftcirkulation

Jeg plejer at stille dem på et stykke bagepapir eller en gammel silikonebagemåtte. Ingen køkkenrulle direkte under, medmindre overfladen allerede er næsten tør, så du ikke får mønster af papiret.

Printet er klar til cure, når det ser tørt og jævnt mat ud. Ikke glinsende vådt. Ikke med tydelige dråber.

Cure: tider, afstand og rotation så du ikke overbager delene

Jeg har selv stået med dele, der knækkede bare jeg kiggede forkert på dem. Det var ikke resinen, det var mig, der havde givet dem 3 gange den anbefalede curetid, fordi “mere må da være bedre”. Det er det ikke.

Udgangspunkt: brug producentens tal som øvre grænse

Start altid med resinfabrikkens anbefalede tider som maks, ikke som bund.

Typiske værdier i en almindelig wash & cure-maskine:

  • Små figurer (20-40 mm høje): 1-2 minutter
  • Mellemstore dele (op til ca. 100 mm): 2-4 minutter
  • Tykkere, massive dele: 3-6 minutter

Hvis du bruger hjemmelavet cure-setup (f.eks. en UV-lampe og en spejlkasse), skal du ofte lidt ned i tid, fordi afstanden er kortere eller lysstyrken højere. Her giver det mening at eksperimentere systematisk, ligesom du måske har gjort med exposure kalibrering på selve printeren.

Afstand og rotation

For at få ensartet cure skal to ting være på plads:

  • Afstand på 5-15 cm fra UV-kilden i en lukket kasse/maskine
  • Langsom rotation (typisk det, maskinen selv klarer)

Hvis du curationer uden rotation, så vend delen halvvejs. Tykke eller uens formede dele kan have godt af at få 2 x halv tid fra hver side, i stedet for én lang omgang uden at flytte dem.

Tegn på korrekt cure

Et print er som regel godt hærdet, når:

  • Overfladen er ensartet mat eller let satin, afhængigt af resin
  • Delene føles faste, men ikke glasagtigt sprøde
  • Små, tynde detaljer kan bøjes en anelse uden at knække straks

Hvis du er i tvivl: Hellere give 30 sekunder mere i en ekstra omgang end at fordoble tiden fra start.

Fejlguide: klistret, hvidt slør, bløde dele og revner

Her får du den del, jeg selv manglede i starten: koblingen mellem symptom og hvor i workflowet det gik galt.

Klistret resin print efter cure

Symptom: Overfladen føles gummiagtig eller klistret, selv efter UV.

Sandsynlig årsag:

  • For kort eller for sløv vask
  • Dirty kar er for beskidt, så du reelt bare flytter resin rundt

Løsning:

  • Vask printet igen: 1-2 minutter i frisk eller renere væske
  • Skift eller filtrer dirty kar oftere
  • Sørg for grundig tørring før ny cure

Hvidt slør eller “frost” pletter

Symptom: Overfladen får hvide eller matte pletter, især hvor der stod dråber.

Sandsynlig årsag:

  • Cure mens overfladen stadig var våd (vand eller IPA)
  • Vaskemidlet var meget mættet og har efterladt spor

Løsning:

  • Lad printet tørre helt, evt. med blid luftstrøm
  • Giv kort ekstra vask i renere væske, hvis pletterne stammer fra opløst resin
  • Reducer curetid en smule og se, om det forbedrer overfladen

Bløde detaljer eller bøjelige massive dele

Symptom: Printet virker ok udenpå, men giver for meget efter, når du trykker.

Sandsynlig årsag:

  • For kort curetid, især på tykkere sektioner
  • Printet var ikke helt gennemhærdet inde i materialet fra selve printet

Løsning:

  • Giv 30-60 sekunders ekstra cure ad gangen
  • For meget tykke dele: overvej længere exposure under print, ikke kun mere cure

Sprøde dele og fine revner

Symptom: Delene knækker nemt eller får hårfine revner efter et par dage.

Sandsynlig årsag:

  • Overcure: for lang tid, for kort afstand eller meget kraftig UV
  • Resin-type, der i forvejen er meget hård og sprød

Løsning:

  • Halver curetiden og test igen på næste print
  • Hold dig i den lave ende af producentens interval
  • Overvej mere fleksibel resin eller blanding, hvis delen skal kunne tåle slag

Hule prints: drænhuller og cure indvendigt

Hvis du har printet hule modeller uden ordentlig dræning og indvendig cure, kan de blive små tidsindstillede resinbomber. Ikke så fedt.

Drænhuller er ikke kun for suction

Du har sikkert hørt, at hule prints skal have drænhuller for at undgå vakuum. Men det handler også om at få resin og vaskemiddel ud igen.

Brug helst:

  • Mindst 2 huller i hver ende af modellen
  • Diameter 2-4 mm som minimum

Efter vask: Hold modellen over dirty kar og vip den i forskellige retninger, så væske og resin kan løbe ud.

Cure indeni: sådan gør du

For at hærdning ikke kun sker i skallen:

  • Stil modellen så et drænhul vender opad
  • Placer den i cure-maskinen, giv den 1-2 minutter
  • Vend modellen, så et andet hul vender opad, og gentag

Nogle bruger små UV-LED’er på en ledning til at cure indeni store prints. Til hjemmebrug klarer rotation og flere cure-positioner det ofte fint.

Affald: hvad gør du med brugt IPA og beskidt vand?

Nu den kedelige, men nødvendige del. Alt det, du har vasket af dine prints, forsvinder ikke. Det flytter bare adresse.

Brugt IPA og resin-vand er farligt affald

Både IPA med resin og vand med vandvaskbar resin skal behandles som farligt affald. De må ikke i vasken eller toilettet.

Mit workflow i en lille lejlighed:

  • Opbevar brugt væske i tætsluttende dunke med mærkat
  • Stil dem mørkt og utilgængeligt for børn og kæledyr
  • Aflever dem på den lokale genbrugsplads som farligt affald

De fleste kommuner har klare retningslinjer på deres hjemmesider. Søg på “resin” eller “isopropyl” sammen med din kommune og følg deres anvisninger.

Kan man hærde resterne og smide dem ud?

Nogle lader IPA eller vand stå i gennemsigtig dunk i solen, så resinen bundfælder og hærder. Derefter filtrerer de væsken og bruger den igen eller afleverer den.

Hvis du gør det, så sørg for:

  • At alle faste rester er tydeligt hærdede og tørre
  • At du følger kommunens regler for affald med hærdet resin (typisk restaffald)

Og nej, du skal stadig ikke hælde klar væske i kloakken uden eksplicit godkendelse fra kommunen. Hvis du vil mere ned i sikkerhed, kemi og hverdags-setup, har jeg skrevet en mere rant-præget artikel om det her: sådan håndterer du resin fornuftigt i en lejlighed.

Lav dit eget lille SOP: samme proces hver gang

Hvis du vil have konsistente resultater, er det en kæmpe hjælp at skrive din egen mini-procedure ned. Gerne i stikord, sat fast på siden af din wash & cure-maskine.

Mit ser nogenlunde sådan her ud:

  • Fra buildplate til dirty kar: 3 min
  • Clean kar: 1,5 min
  • Dry: 10-15 min på bagepapir
  • Cure: 2 min, rotation on

Så justerer jeg lidt op eller ned, når jeg skifter resin, og skriver det på. Lidt det samme mindset som når vi finjusterer FDM-prints under kalibrering og finjustering. Små, bevidste ændringer. Ikke kaos.

Og nej, du behøver ikke være laboratorietype for at gøre det her. Du skal bare være træt nok af klistrede prints til at bruge 5 minutter på at lave din egen lille plan.

Tør forsigtigt en lille flade af med ren IPA på en fnugfri klud eller vatpind: hvis filmen opløses eller smitter af, er det en vaske-fejl. Hvis overfladen ikke ændrer sig efter grundig IPA-rens og korte cure-kørsler, er det sandsynligvis undercure i tykkere sektioner. Et simpelt ekstra-trick: cure et lille afskåret stykke alene; hvis det stadig er blødt, mangler der UV.
Start i en 'dirty' kar med 90+% IPA og ryst/brug blød børste i 1-3 minutter for at få det løse væk. Flyt til en 'ren' kar med frisk IPA og skyl 30-60 sekunder, blæs tør med trykluft eller lad lufttørre kort før cure. Ved vandvaskbar resin brug varmt vand og mild sæbe først, efterfulgt af koldt skyl.
Lad brugt IPA stå i en lukket beholder indtil hærdet resin synker til bunds (24-48 timer), si derefter den klare væske gennem kaffefilter eller fin sigte til genbrug. Polymeriser bundfaldet med UV før du bortskaffer det som hårdt affald efter lokale regler, og hæld aldrig IPA med resin i afløb. Opbevar og mærk beholdere som brandfarligt og farligt affald.
Cure i etaper: en kort for-cure (1-2 minutter) for at stabilisere overfladen, så længere cure med rotation eller omstilling af printet for at nå alle vinkler. Overvej varme i cure-boxen (40-60°C) eller at dele modellen i tyndere sektioner for bedre penetration, og test altid med et lille prøvestykke før endelig del.

Martin Leth

hverdags-maker med hang til 3D-print og små fikse løsninger

Martin Leth er hverdags-maker og 3D-print-entusiast hos Solidprint3d, der elsker at gøre teknikken til at forstå. Han deler ærlige erfaringer, konkrete indstillinger og små hacks, så du kan få bedre prints uden at drukne i teori.

16 articles

Hvis et print mislykkes, er det ikke spild – det er data. Du får bare en lidt plastikagtig påmindelse om, hvad du skal gøre anderledes næste gang.
— Martin Leth