Har dit PETG også valgt at spinde spindelvæv over hele printet?

Den første gang mit PETG bare nægtede at opføre sig

Jeg kan stadig huske den aften, hvor jeg ville være smart og skifte fra PLA til PETG for at printe en planteholder til vores stuejungle. Jeg slice’ede som jeg plejede, trykkede print, og gik i køkkenet for at fodre min surdej. Da jeg kom tilbage, lignede printeren noget fra et edderkoppe-mareridt. Tråde overalt, små klumper, og dyseren der lød helt anstrengt.

Mit første instinkt var det samme som mange andres: skru op for retraction. Mere er vel bedre, ikke? Spoiler: nej. Jeg endte med et clog så hårdt, at jeg sad med en kold dyse i sofaen og en lille unbrakonøgle, mens min kæreste spurgte forsigtigt, om det “gik godt”. Så ja. Hvis du også kæmper med PETG retraction indstillinger, så er du i godt selskab.

Hvad retraction faktisk gør (og hvad du ikke kan redde med den)

Retraction er i bund og grund bare printerens måde at trække filamentet lidt tilbage, når den flytter sig mellem to punkter uden at printe. Tanken er, at hvis du trækker lidt i tråden, så drypper den mindre ud af dysen, mens den flytter sig. Mindre dryp, færre små tråde, pænere overflader.

Problemet er, at mange forsøger at løse alt med retraction. PETG der saver i dysen, under-ekstrudering, mærkelige huller i printet. Så skruer man bare lidt mere op. Og lidt mere. Indtil varmen er kravlet alt for langt op i hotenden, filamentet svulmer op, og du har en fin lille prop, der kræver total adskillelse.

Jeg synes, det er vigtigt at se retraction som et værktøj til én ting: at mindske stringing og oozing. Altså de der hårtynde tråde mellem detaljer og små bobler ved travel bevægelser. Har du dårlig cooling, for høj temperatur eller vådt filament, så bliver retraction aldrig den magiske løsning. Den kan højest skjule problemet lidt, indtil det dukker op i en anden form.

Så når vi taler PETG retraction indstillinger, handler det om at finde et niveau, der er højt nok til at begrænse tråde, men lavt nok til ikke at skabe clogs og varmepropper. Og her bliver det vigtigt, om du kører Bowden eller direct drive.

Bowden vs direct drive: hvorfor dine tal ikke skal være de samme

Hvis du nogen sinde har prøvet at kopiere en vens “perfekte” PETG retraction indstillinger og endt med noget værre, så er det ofte fordi jeres extrudersystem ikke er ens. En Bowden-printer har et længere PTFE-rør mellem extruder og hotend. En direct drive har extruderen siddende lige oven på hotenden.

Hvorfor Bowden ofte kræver længere retraction distance

På Bowden har du typisk 40-60 cm PTFE-rør, filamentet kan flexe i. Når du beder printeren om at trække f.eks. 2 mm tilbage, så bliver en del af bevægelsen ædt af fleks i røret og gearspillet i extruderen. Derfor ser du ofte anbefalinger på 4-6 mm retraction distance PETG på Bowden.

Men her er faldgruben: PETG er lidt sejt og klæbrigt. Når du trækker for langt, kan du trække blødgjort materiale op i den del af hotenden, der burde være kold. Så begynder det at sidde fast på væggene, bygge sig op, og til sidst har du en dejlig PETG-prop. Så selv om Bowden kræver mere end direct drive, er der et klart loft, vi ikke skal over.

Hvorfor direct drive klarer sig med meget kortere retraction

På en direct drive sidder extruderen lige ved hotenden. Der er næsten ikke noget fleks i systemet, så når du beder om 1 mm, så får du 1 mm. Det betyder, at retraction distance PETG typisk ligger lavere. Ofte i området 0,8-2 mm.

Fordelen er, at du kan være mere forsigtig uden at miste effekten. Ulempen er, at du hurtigere kan få under-ekstrudering, hvis du går for højt op i distance og speed, fordi extruderen hele tiden står og saver filamentet frem og tilbage i et meget lille område.

Så ja: én universel “rigtig” værdi findes ikke. Men vi kan godt sætte nogle sikre rammer, der holder dig ude af clog-helvede, mens du tuner.

Sikre startprofiler til PETG retraction (så du ikke ødelægger printeren)

Jeg vil hellere have, at du starter lidt konservativt med en smule ekstra stringing, end at du går direkte efter Instagram-perfekte prints og ender med at skille hotenden ad søndag aften. Så her er startintervaller, jeg selv bruger som udgangspunkt til PETG.

Bowden-printere: PETG retraction startområde

På Bowden kører jeg typisk sådan her til PETG:

Retraction distance: 3,5-4,5 mm som start. Jeg starter helst i den lave ende, f.eks. 4,0 mm. Over 5 mm med PETG på Bowden begynder jeg personligt at blive nervøs for heat creep og clogs, især på længere prints.

Retraction speed: 25-35 mm/s. PETG kan ikke altid lide super hurtige retractions, for så saver du bare i filamentet. Så hvis din printer tillader 50 mm/s, behøver du ikke bruge det. Start hellere på 30 mm/s og juster stille og roligt.

Temperatur: Hold dig til den lave ende af hvad dit PETG anbefaler, f.eks. 230-240 °C, hvis spolen siger 230-250 °C. For høj temperatur giver mere oozing, som du ikke bare kan retraction’e væk. Her spiller valget af filament også ind. Nogle PETG-typer flyder bare mere.

Direct drive-printere: PETG retraction startområde

På direct drive ser mine sikre startværdier typisk sådan her ud:

Retraction distance: 0,8-1,8 mm. Jeg starter ofte på 1,0-1,2 mm og går meget sjældent over 2 mm med PETG. Mere end det, og jeg begynder at se under-ekstrudering på små features.

Retraction speed: 20-30 mm/s. Mange direct drive extrudere kan godt klare mere, men jeg har haft færre problemer med slidt filament og kliklyde ved de her hastigheder.

Hvis du kommer fra PLA og har kørt f.eks. 2 mm retraction på direct drive, kan du sagtens prøve at starte 20-30 procent lavere på PETG og se, om det allerede gør en forskel på stringing, når temperaturen også er justeret ned.

Sådan tuner du PETG retraction uden at tune dig direkte ind i en clog

Jeg har efterhånden lært, at det giver mening at ændre én ting ad gangen. Og i en bestemt rækkefølge. Her er den metode, der har reddet mig fra mange aftener med nål i en varm dyse.

1: Få styr på temperaturen først

Inden du overhovedet rører retraction, så lav et temperatur-tårn til PETG. Det er en lille testmodel, der printer samme form i sektioner ved forskellige temperaturer. Så kan du se, hvor du får mindst stringing, men stadig god lagbinding.

Vælg den laveste temperatur, hvor dine lag stadig sidder godt sammen, og hvor overfladen ser fornuftig ud. Typisk vil PETG stringe mindre ved 230 °C end ved 245 °C, uden at styrken går helt i gulvet. Den optimal temperatur er et helt emne for sig, som vi også ofte taler om i vores guides til at komme godt i gang med 3D print.

2: Juster retraction distance i små skridt

Brug en simpel stringing-testmodel, f.eks. et par søjler med luft imellem. Start med de sikre værdier fra før og print en test. Kig på, hvor mange tråde du har, og hvor tykke de er.

Hvis der er mange tynde tråde, kan du øge retraction distance med 0,2-0,5 mm ad gangen på Bowden og 0,1-0,2 mm på direct drive. Mellem hver test skal du kigge efter tegn på under-ekstrudering og kliklyde fra extruderen. Ser du huller i vægge eller manglende infill på toppen, er du for højt oppe eller har andet galt (f.eks. flow).

Stop, når du når op på cirka 4,5-5 mm på Bowden eller 1,8-2 mm på direct drive, også selv om du stadig har lidt stringing. På det tidspunkt er det bedre at leve med en smule oprydning med en hobbykniv end at risikere clog.

3: Juster retraction speed til sidst

Når distance ser fornuftig ud, kan du lege med retraction speed. Højere hastighed kan hjælpe lidt på stringing, fordi filamentet bliver trukket hurtigere tilbage. Men kører du for stærkt, får du risiko for at extruderen tygger sig ind i filamentet.

På PETG går jeg sjældent over 35 mm/s, uanset Bowden eller direct drive. Hvis du hører små klik eller ser, at filamentet får små hak, så gå 5 mm/s ned og prøv igen. Alt skal føles jævnt. Ingen rytmiske knaselyde fra extruderen.

Tegn på at din retraction er alt for aggressiv

Der er nogle klassiske symptomer, der nærmest skriger “stop, du overdriver”. Og jeg har set dem alle. Flere gange.

Små kliklyde og hak i filamentet

Hvis extruderen klikker eller hopper tilbage, er det som regel fordi, den kæmper med at skubbe filamentet frem igen. Det kan skyldes for høj retraction speed, for lang distance eller for kold dysetemperatur. Tjek først speed og distance, før du begynder at skrue alt muligt andet.

Under-ekstrudering efter mange små bevægelser

Tryk pause og kig på toppen af printet. Ser du små huller i top-lagene eller tynde vægge efter områder med mange små bevægelser (f.eks. tekst eller mange små huller), så er det ofte retraction, der er for høj. Extruderen når simpelthen ikke at få fyldt nok materiale frem igen mellem hver gang, den trækker tilbage.

Clogs og varmepropper efter længere prints

Den virkelig irriterende er den, hvor printet kører fint i 40 minutter, og så dør flowet stille og roligt. Hvis du skiller hotenden ad og finder en prop lidt oppe i heat break eller PTFE-rør, har du sandsynligvis haft for aggressive PETG retraction indstillinger i kombination med en hotend, der ikke får kølet nok.

Især på helt lukkede kabinetter, hvor varmen stiger, skal man være ekstra forsigtig med lange retractions i PETG. I de situationer hjælper det nogle gange også at se på printerens generelle luftflow og, hvis du er typen med hele værkstedet i stuen, tænke over, hvordan du organiserer dit workflow i værkstedet, så printeren ikke står i en bageovn af sin egen varme.

Hvor finder du PETG retraction indstillinger i din slicer?

Hvis du sidder og tænker: “Fint, Sofie, men hvor pokker er de her indstillinger henne?” så kender jeg følelsen. Det er lidt forskelligt fra program til program, men logikken er den samme.

Cura

I Cura finder du retraction under Materiale eller Søg efter “retraction” i indstillingsfeltet. De vigtigste er:

“Aktiver retraction” (skal være slået til), “Retraction distance” og “Retraction speed”. Der er også ting som minimum travel distance for retraction og max retraction count, men dem kan du lade være standard, indtil du har styr på basics.

PrusaSlicer

I PrusaSlicer ligger det typisk under Filament-indstillinger. Du har “Enable retractions” og tal for retraction length og speed. Husk at PrusaSlicer ofte skelner mellem retraction i og uden for perimetre, men til PETG kan du som udgangspunkt lade de avancerede ting stå og bare fokusere på længde og hastighed.

Bambu Studio

I Bambu Studio er meget forudindstillet i profilen, men du kan stadig justere. Gå ind på filamentprofilen og kig efter retraction. Her er det ekstra vigtigt ikke at gå helt amok, da printeren i forvejen er ret aggressiv med hurtige bevægelser. Små skridt, og gerne en testmodel mellem hver ændring.

Bonus: hvornår wipe, coast og venner kan hjælpe PETG

Når du har styr på de basale PETG retraction indstillinger, kan du begynde at lege lidt med ekstra værktøjer. Men jeg vil virkelig anbefale, at du ser dem som fine-tuning, ikke redninger.

Wipe

Wipe betyder, at dysen bevæger sig en lille smule hen over den sidste del af den printede sti, mens den stopper ekstruderingen. Det kan hjælpe med at tage trykket af materialet i dysen og mindske små blobber. På PETG kan det give lidt pænere overgange, især på ydre lag.

Coast

Coast stopper ekstruderingen en anelse, inden printbanen er færdig, så det sidste lille stykke bliver fyldt ud af det naturlige tryk i dysen. Hvis du ser små buler i slutningen af linjer på dine ydre vægge, kan en smule coast hjælpe. Men for meget, og du får huller i samlinger, så vær forsigtig.

Pressure advance / Linear advance

Det her er mere avanceret, men værd at nævne. Pressure advance (i Klipper) eller Linear advance (i Marlin) hjælper printeren med at forudsige trykket i dysen og tilpasse ekstruderingen. Det kan give skarpere hjørner og mindre stringing, men kræver kalibrering og en firmware, der understøtter det. Personligt vil jeg ikke starte her, hvis du kun lige er ved at blive venner med PETG.

Samme model, to opsætninger: sådan ændrer PETG sig mellem Bowden og direct drive

For at vise, hvor meget hardware betyder, printede jeg for nylig den samme lille krog til køkkenet på to forskellige printere. En Bowden-printer og en direct drive. Samme PETG, samme rumtemperatur, næsten samme temperaturprofil.

På Bowden endte jeg på 4,2 mm retraction distance og 30 mm/s speed ved 235 °C. Der var en lille smule stringing mellem de små forstærkningsribber, men intet, der ikke kunne pilles af med fingrene. Da jeg prøvede 5,5 mm distance, blev stringing lidt bedre, men efter cirka en times print begyndte extruderen at lyde mere anstrengt, og næste dag fandt jeg en begyndende prop i PTFE-røret. Så 4,2 mm blev min sikre zone.

På direct drive-printeren kørte jeg 1,2 mm retraction distance og 25 mm/s ved samme temperatur. Her var der en smule mere oozing ved travel over lange afstande, men nul under-ekstrudering og et meget stabilt flow. Da jeg prøvede 2 mm distance, kom der små huller i top-lagene omkring skruehullet. Så ned igen til 1,2 mm, og så hellere leve med lidt efterpudsning.

Pointen er: dine perfekte PETG retraction indstillinger hænger tæt sammen med, hvordan filamentet føres, og hvor din extruder sidder. Kopier ikke bare andres tal 1:1. Brug dem som pejlemærker, men mærk efter på din egen printer.

Hvad du konkret kan gøre næste gang du kæmper med PETG

Hvis du står midt i et PETG-kaos lige nu, så gør det her næste gang du har 1-2 timer ved printeren:

Start med et temperatur-tårn og find et lavere, men stadig sikkert, temperaturniveau. Vælg så en simpel stringing-test og sæt retraction distance i den sikre zone for din printertype. Juster distance i små skridt, til du rammer et punkt med “få, tynde tråde” i stedet for “nul tråde til enhver pris”. Til sidst kan du finpudse med retraction speed og eventuelt slå en forsigtig wipe til.

Og vigtigst: hvis du hører klik, ser under-ekstrudering eller får gentagne clogs, så skru ned igen. Hellere ét ekstra minut med en hobbykniv end en aftentur i dyse-rens-land. PETG kan blive en virkelig god ven til stærke, funktionelle prints, når du først har fundet balancen. Og ja, det kræver lidt tålmodighed, men du slipper for at koge i frustration over en printer, der lyder som en kaffekværn.